Psykologisk Livssamtale Praksis
Ungesamtaler
Ungesamtaler tager udgangspunkt i dig og det, som fylder i dit liv her og nu. Når du er ung og så småt ved at finde dine egne ben i voksenlivet, kan det give dig nogle særlige udfordringer og bekymringer.
Det kan også være, at du som ung oplever de krav, der stilles til dig gør, at du føler dig magtesløs og kan være lige ved at brase sammen; krav om fremtid, uddannelse, udseende etc. Måske du kæmper med angst, tristhed eller tvangshandlinger. Jeg har rigtig meget erfaring i at tale med unge mennesker, hvis liv på forskellig vis er udfordret.
Jeg har rigtig meget erfaring i at tale med unge mennesker om de ofte ambivalente og til tider tabubelagte følelser, man kan fyldes med, når ens far, mor eller søskende bliver alvorligt syg eller dør.
"… af og til har jeg bare været ved at brække mig over al den sygdom og elendighed, der er hjemme,
jeg kan ikke holde ud at være hjemme, men når jeg er i skolen, tænker jeg kun på, om hvordan mor mon har det…
jo jo at få det her sted, hvor jeg har kunne læsse alle følelser ud, har været GULD… selvom jeg ikke gad i starten…"
(pige 17 år)
"da mor var syg, ville hun så gerne ha at jeg skulle snakke med nogen, men det ku jeg slet ikke.
Men nu efter hun er død, kan jeg mærke, at det er godt at ha et sted, hvor jeg bare kan fortælle ALT.
Både de fede oplevelser vi har haft, men også om de trælse trælse minder fra hun blev syg og forandrede sig…"
(pige 21 år)
”… jeg tror ikke, jeg havde klaret at komme gennem gymnasiet, hvis ikke jeg havde fundet Inge at tale med.
Jeg orkede ikke de mega store krav, der blev stillet og jeg selv stillede. Jeg havde næsten ikke lyst til at leve…
At få lov at tale uden filter, bare lukke op, læsse af og få hjælp til at vende tingene lidt på hovedet… det gør mirakler”
(Julie, 18 år)
Konsultation via
Skype / Facetime