Psykologisk Livssamtale Praksis
Sorg er hjemløs kærlighed
Gennem livet knytter vi kærlighedsbånd til mennesker. Når det menneske, man har knyttet bånd til, dør, fyldes vi af sorg og savn, og det kan være vanskeligt at komme videre i livet.
Den gængse tilgang til sorg har i mange år handlet om, at sorg er noget "vi skal komme over", og vi skal "komme videre i livet". Vi skal gennemleve et såkaldt "sorgarbejde" med forskellige sorgfaser, som menes at være nødvendigt for, at "at få sagt ordentligt farvel", "talt ud", "grædt ud" for på "ret" vis at kunne "slippe sin afdøde".
I den nyere tilgang og forståelse af tab og sorg, som hører under den narrative tankegang, bliver døden ikke noget endeligt, men i stedet en invitation til en ny relation med det menneske, vi har mistet, og som nu ikke er her længere. En erfaring om, at når et menneske dør, dør relationen ikke. Vores minder og historier om afdøde vil leve videre i os.
"Sorg er hjemløs kærlighed", den kærlighed, vi nærer til et elsket menneske, som nu ikke længere har noget hjem. Når et menneske dør, dør relationen mellem os ikke.
Lad os denne aften give kærligheden til mennesker, vi har kendt, et "nyt hjem" og udfordre idéen: "At sige verden ret farvel" og i stedet sige "goddag igen" til vores afdøde.
Planlagte kurser, foredrag og temadage er her: Nyheder.